Her følger et eksempel på hvordan "Vis din Mini" kan udformes:
Hej. Jeg hedder Christian og her kan du læse lidt om min Mini.
Model: Innocenti Mini Cooper 1300 Export
Årgang: 1974
Motor: Uoriginal A+ 1380ccm med db. 1½ SU karburator og RC40 udstødning. Standard blyholdig 1275 topstykke med store ventiler samt db. ventilfjedre og en 276 knast.
Jeg importerede den fra Berlin i 2004 og har haft den lige siden. Dengang var det mørkeblå, og selvom det var en fantastisk farve og selvom den var i udemærket stand, så mente jeg alligevel at den skulle have den store tur i 2011. Den var på plader igen sommeren 2013 takket være en masse hjælp fra nogle dejlige mennesker i klubben blandt andet!
Farven er rød med sort tag og det skulle gerne være en den rigtige røde Innocenti farve til modellen. Udover motoren, så er den ellers rimelig original med mange af de rigtige dele. Den kører godt (kun om sommeren) og jeg holder utrolig meget af den... selvom vidner vil kunne fastslå at jeg somme tider råber lidt af den. Den man elsker tugter man, ikke sandt
* Du kan vælge at skrive ligesom jeg har gjort, eller du kan gøre det på en anden måde. Det er helt op til dig! God fornøjelse!
* Hvis du vil have mere end ét billede, så besvar selv dit emne efter det er oprettet og tilføj et billede i svaret.